• Italienska Statens Turistbyrå
  • Den Italienske Stats Turistbureau

Downloads

Søgemaskine

Please install Adobe's Flash Player in order to view this page.

Lær Italien at kende

PIEMONTE - Torino - Venaria Reale

Venaria Reale

La Venaria Reale


Det kongelige slot Venaria Reale er et af de mange, som Savoyens hof lod bygge rundt om residensbyen Torino i slutningen af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet.

Venaria Reale 9 km uden for Torino var hertug Carlo Emanuel II's storslåede projekt til jagt og almindelige fornøjelse. Arkitekten Amedeo di Castellamonte tegnede planer til både et kongeligt palads med parker og haver og en hel lille by.

Hovedbygningen "Reggia di Diana" blev opført mellem 1660 og 1671. I 1700-tallet stod den tids store arkitekt Filippo Juvarra for tilbygningerne.

La Venaria Reale

 

 

 


I det seneste årti har man arbejdet intensivt med at restaurere dette storslåede kompleks efter 1800-tallets hårde, militære slitage (slottet blev benyttet som kaserne), og det efterfølgende århundredes forfald. Lidt efter lidt bliver salene møbleret, og haverne på 125 ha. får deres tidligere pragt tilbage med beplantning, pergolaer og damme. Moderne skulpturer har fået plads i det grønne, der arrangeres skuespil og koncerter på slottet næsten hver uge, og i de kongelige stalde vises skiftende udstillinger. I herskabsboligen er der en permanent videoinstallation af Peter Greenaway, der projiceres på væggene m.m., som viser glimt af livet på slottet i dets storhedstid (indtil nu kun med italiensk tale).

La Venaria Reale

La Venaria blev i 1997 optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

La Reggia di Venaria
Viale Carlo Emanuele II
10078 Venaria Reale (TO)
tel +39-011 4992333
e-post prenotazioni@lavenariareale.it
www.lavenaria.it

 

Page Footer DK

ENIT – Den Italienske Stats Turistbureau – Gärdesgatan 14, SE-115 27 Stockholm – tlf +46 (0)8 545 68 330 – stockholm@enit.it