• Italienska Statens Turistbyrå
  • Den Italienske Stats Turistbureau

Downloads

Søgemaskine

Please install Adobe's Flash Player in order to view this page.

Lær Italien at kende

LOMBARDIA / TRENTINO / VENETO

Gardasøen (Lago di Garda)

Lago di Garda


Oliventræerne trives, og faktisk også citroner; klimaet er herligt ved Lago di Garda.

Følg antikkens poeter, Goethe, Maria Callas og andre store personligheder i sporene til søen. En ferie her betyder skønhed, overdådighed og gastronomiske højder, men også sejlads, windsurfing og andre sportsaktiviteter for dem, som har lyst. I søens nordlige spids ligger Riva del Garda, et mekka for windsurfere. Herfra, hvor historien kan berette om store søslag, rejser vindene sig næsten på klokkeslæt. Om aftenen venter hyggelige spadsereture i det gamle centrum.

Kommer man fra de nærliggende lufthavne i Milano, har man kun en kort afstand til for eksempel charmerende Salò. Cypresserne på de grønne høje indrammer bykernen, som snørkler sig ud mod vandet. Uden for byen skimtes øen Isola del Garda, privatejet af en greve, men bådture dertil kan arrangeres. I september trækker sejlregattaen mange mennesker til Salò. I Gardone Riviera sørger du for at få en guidet tur i nationaldigteren Gabriele d'Annunzios usandsynligt monumentale hjem og park. Limone sul Garda har sit navn efter citrondyrkningen, som nu er en saga blot. Byen med dens gamle huse er en af søens mest populære. I området findes også mange muligheder for camping.

Lago di Garda


Dovne sejlture over søen, måske med en af de gamle hjuldampere, er en god definition på ordet ferie. Måske har du fundet et par nye solbriller i Desenzano, et hyggeligt, uspoleret sted i den sydvestlige del, hvor du endda kan tage til med toget, med god shopping.

På søens bund ved byen Sirmione, længst ude på landtangen i syd, bobler en termisk kilde, og byen, som ligner en eventyrby med slotte og mure, har fine spa-anlæg. Et besøg uden for højsæsonen er at foretrække.

På den østlige søbred venter bl. a. Malcesine, som profileres stolt af fæstningen Castello Scaligero. Tag svævebanen op på Monte Baldo, og gå en heldags-vandretur! Lazise, Bardolino og Garda er andre populære steder. Måske kombinerer du disse med et besøg i sommeroperaens Verona?

Børnefamilier kommer selvfølgelig ikke uden om et besøg i Gardaland, en af Italiens bedste forlystelsesparker i Castelnuovo del Garda ved den sydøstlige del af søen.

 

 

 

 

Page Footer DK

ENIT – Den Italienske Stats Turistbureau – Gärdesgatan 14, SE-115 27 Stockholm – tlf +46 (0)8 545 68 330 – stockholm@enit.it