• Italienska Statens Turistbyrå
  • Den Italienske Stats Turistbureau

Downloads

Søgemaskine

Please install Adobe's Flash Player in order to view this page.

Lær Italien at kende

UMBRIA

Trasimenosøen (Lago Trasimeno)

Passignano, Lago Trasimeno


Dette er Italiens fjerdestørste sø, og den største af søerne neden for Po-sletten, men til forskel fra de norditalienske søer er den lavvandet. Lavtliggende vandområder og høje med olivenlunde omgiver søen og to større tætbebyggede områder ligger ved dens bredder, begge lige fredfyldte og tilbagelænede. Med typisk indlandsklima sker det, at isen lægger sig på søen om vinteren, dog meget sjældent (et par gange hvert århundrede). Om sommeren er det fint at bade i søen, selvom der ikke findes brede strande.

Castiglione del Lago


Castiglione del Lago
, søens hovedby, var engang for længe siden en ø; nu er den en halvø. Oliventræer, gamle bymure, middelalderborg og flot udsigt ud over søen fra Piazza Gramsci er det, som stedet byder på. Du tager måske på en lille udflugt herfra til den lille, middelalderlige Panicale.

Det andet feriested ved søen hedder Passignagno sul Trasimeno; den er mindre, men har også gamle aner. Her i søens dis stod i år 217 f. Kr. et berømt slag mellem Hannibals og Roms tropper. Fra Passignano kan du tage en sejltur til Isola Maggiore, en af søens tre små øer. Det er en ø med en traditionel befolkning af fiskere, 1400-tals huse og et par små, fine kirker.

Tag også gerne en tur til Castel Rigone med flot vue over bosættelsen og den seværdige lille renæssancekirke Santuario della Madonna dei Miracoli.

Fra San Feliciano kan man tage båden til parken på Isola Polvese, den største af øerne.

 

 

 

Page Footer DK

ENIT – Den Italienske Stats Turistbureau – Gärdesgatan 14, SE-115 27 Stockholm – tlf +46 (0)8 545 68 330 – stockholm@enit.it